Det internationale ishockeyforbund

Formen frem mod VM:

Formen frem mod VM:

Finland vinder på hjemmebane, Danmark ubesejret i firnationers

Publiceret 17.11.2017 19:25 GMT+3 | Forfatter Andrew Podnieks, Martin Merk
Sidste uge var travl for mange af verdens bedste herrelandshold. Finland, Rusland og Danmark var blandt de bedst spillende og vandt alle tre deres respektive tu

Finland afsluttede Karjala Cup med en 4-3 sejr over Canada foran 13.037 tilskuere i Helsinki og vandt dermed turneringen på hjemmebane.

Sejren blev sikret, da Eeli Tolvanen ved stillingen 3-3 midt i tredje periode scorede et power-play mål og dermed sikrede værternes tredje sejr ud af tre mulige. Kampen blev spillet i en udsolgt Hartwall Arena i Helsinki.

Nederlaget til Canada skubbede canadierne ned på en fjerdeplads med én sejr og to nederlag. Rusland og Sverige sluttede begge med to sejre og ét nederlag. Sverige tog dog andenpladsen på en bedre målforskel.

Tjekkiet sluttede på en delt fjerdeplads med Canada, mens Schweiz endte sidst i gruppen.

Finlands turneringssejr blev grundlagt af flere faktorer. Mikko Koskinen var særdeles skarp i to kampe; forsvaret tillod kun to mål per kamp; og spillerne stod sammen som hold. Derudover spillede 18-årige Miro Heiskanen en stor turnering.

Rusland scorede flest mål af de seks nationer (13), hvilket de især kan takke Mikhail Grigorenko for, der med sine fire mål sluttede som topscorer og med seks point samlet. Tre af målene kom på sidste dagen i 5-2 sejren over tjekkerne.

Sverige tabte 3-1 til Finland, men rejste sig og spillede deres bedste kamp i 2-0 sejren over Canada, hvor de fuldstændig lukkede af for canadierne. Pär Lindholm blev helten med to power-play mål.

Canada stillede op med en trup bestående mest af spillere fra KHL, mens resten af truppen bestod af spillere fra Schweiz, Sverige, AHL og NCAA. Canada spillede op i holdets sidste kamp, hvor de viste offensivt flair, som de ikke tidligere i turneringen havde vist. Det er dog usikkert, om nogen af spillerne er at finde i den endelige trup, når canadierne skøjter ud over isen i Herning til IIHF Ishockey VM 2018.

Tjekkiet har ikke vundet medaljer ved VM siden 2012, deres længste medaljetørke i næsen 100 år. Ved Karjala Cup viste tjekkerne, at de har svært ved at generere farlige angreb og spille stærkt forsvar uden deres bedste spillere fra NHL. Kan de rette op på det, inden VM i maj 2018?

Schweiz var også i problemer uden deres NHL’ere. Den store succes som nationens talentprogram har nydt, har betydet, at Schweiz nu har 13 spillere i verden bedste liga, NHL. Uden disse havde schweizerne en meget svær turnering og tabte alle deres tre kampe. 

Rusland toer i Helsinki, men etter i Augsburg

Udover Karjala Cup var der flere internationale turneringer rundt om i Europa. Den traditionelle Deutschland Cup blev igen afholdt i Augsburg. Rusland havde en travl uge med deres A-landshold, som spillede i Helsinki, mens deres B-landshold stillede op i Augsburg. Og mens A-landsholdet måtte nøjes med andenpladsen, tog B-landsholdet turneringssejren i Deutschland Cup.

Frem mod turneringssejren slog russerne alle deres tre modstandere. Hjemmeholdet Tyskland blev slået med 8-2 med otte forskellige målscorere. Derefter slog russerne rivalerne fra USA med 5-2, og Rusland sikrede turneringssejren med 4-2 over Slovakiet, hvor Alexei Makeyev scorede hattrick. 

Danmark og Letland vandt EIHC turneringer

Værterne for IIHF Ishockey VM 2018, Danmark, vandt Europa Ice Hockey Challenge turneringen i Innsbruck. Danmark sluttede foran rivalerne fra Norge, turneringsværterne fra Østrig og OL-værten Korea.

Danmark slog Korea i et tempofyldt opgør, hvor danskerne trak fra i slutningen af kampen og vandt 7-4. I Danmarks andet opgør vandt de danske løver 2-0 over ærkerivalen Norge på to power-play mål af Jesper Jensen og Morten Poulsen.

Danskerne sikrede sig turneringssejren med en 2-1 sejr over værterne fra Østrig, hvor Jonas Røndbjerg afgjorde kampen med sin scoring 12 sekunder før tid.

Norge sluttede på andenpladsen takket være en 3-2 sejr i overtid over Østrig. Mathias Olimb scorede det afgørende mål i overtiden.

Værterne for de forestående Olympiske Lege, Korea, som for nyligt sikrede sig oprykning til A-gruppen, forlod turneringen sejrsløse, men havde turneringens topscorer, Kisung Kim, der lavede fem point (1+4).

Resultaterne:

Euro Hockey Tour - Karjala Tournament in Finland    
8 Nov.   Orebro (SWE) Sweden Czech Rep. 5-3
8 Nov.   Biel (SUI) Switzerland Canada 2-3
9 Nov.   Helsinki (FIN) Russia Finland 2-3
10 Nov.   Helsinki (FIN) Czech Rep. Switzerland 3-2
10 Nov.   Helsinki (FIN) Canada Sweden 0-2
11 Nov.   Helsinki (FIN) Switzerland Russia 2-6
11 Nov.   Helsinki (FIN) Finland Sweden 3-1
12 Nov.   Helsinki (FIN) Russia Czech Rep. 5-2
12 Nov.   Helsinki (FIN) Finland Canada 4-3
           
Standings: 1. Finland 9, 2. Russia 6, 3. Sweden 6, 4. Canada 3, 5. Czech Rep. 3, 6. Switzerland 0.
           
Deutschland Cup in Germany      
10 Nov.   Augsburg (GER) USA Slovakia 1-2
10 Nov.   Augsburg (GER) Germany Russia B 2-8
11 Nov.   Augsburg (GER) Germany Slovakia 0-3
11 Nov.   Augsburg (GER) Russia B USA 5-2
12 Nov.   Augsburg (GER) Slovakia Russia B 2-4
12 Nov.   Augsburg (GER) Germany USA 5-1
           
Standings: 1. Russia B 9, 2. Slovakia 6, 3. Germany 3, 4. USA 0.  
           
Euro Ice Hockey Challenge in Austria      
9 Nov.   Innsbruck (AUT) Denmark Korea 7-4
9 Nov.   Innsbruck (AUT) Austria Norway 2-3 OT
10 Nov.   Innsbruck (AUT) Norway Denmark 0-2
10 Nov.   Innsbruck (AUT) Austria Korea 8-3
11 Nov.   Innsbruck (AUT) Korea Norway 1-5
11 Nov.   Innsbruck (AUT) Austria Denmark 1-2
           
Standings: 1. Denmark 9, 2. Norway 5, 3. Austria 4, 5. Korea 0.  
           
Euro Ice Hockey Challenge in France      
9 Nov.   Cergy (FRA) Belarus Latvia 5-7
9 Nov.   Cergy (FRA) France Slovenia 2-3 OT
10 Nov.   Cergy (FRA) Latvia Slovenia 4-1
10 Nov.   Cergy (FRA) Belarus France 3-2 OT
11 Nov.   Cergy (FRA) France Latvia 1-3
11 Nov.   Cergy (FRA) Slovenia Belarus 3-5
           
Standings: 1. Latvia 9, 2. Belarus 5, 3. Slovenia 2, 4. France 2.  
           
Euro Ice Hockey Challenge in Hungary      
10 Nov.   Budapest (HUN) Japan Italy 2-1
10 Nov.   Budapest (HUN) Hungary Poland 1-4
11 Nov.   Budapest (HUN) Poland Japan 3-2
11 Nov.   Budapest (HUN) Hungary Italy 5-2
12 Nov.   Budapest (HUN) Poland Italy 3-4
12 Nov.   Budapest (HUN) Japan Hungary 4-3 SO
           
Standings: 1. Poland 6, 2. Japan 5, 3. Hungary 4, 4. Italy 3.  
           
Baltic Challenge Cup in Lithuania      
10 Nov.   Klaipeda (LTU) Latvia B Ukraine U20 9-2
10 Nov.   Klaipeda (LTU) Lithuania Estonia 7-2
11 Nov.   Klaipeda (LTU) Estonia Ukraine U20 3-1
11 Nov.   Klaipeda (LTU) Lithuania Latvia B 3-5
12 Nov.   Klaipeda (LTU) Latvia B Estonia 13-0
12 Nov.   Klaipeda (LTU) Lithuania Ukraine U20 3-2
           
Standings: 1. Latvia B 9, 2. Lithuania 6, 3. Estonia 3, 4. Ukraine U20 0.

 

Tilbage til oversigt

OFFICIAL PARTNERS 2018 IIHF ICE HOCKEY WORLD CHAMPIONSHIP