Det internationale ishockeyforbund

Hvad skal den hedde?

Hvad skal den hedde?

Den officielle maskot for VM 2018 er fundet

Publiceret 09.06.2017 15:56 GMT+2 | Forfatter Organisationskomitee
Maskotten er nu fundet, men den mangler stadig et navn. Hvad synes du, den skal hedde?

Med udgangspunkt i den verdensberømte forfatter H.C. Andersens eventyr om ”Den grimme ælling” bliver maskotten til IIHF Ishockey VM 2018 i Danmark en svaneunge med helte-status.

Det blev i dag afsløret, da organisationen bag Ishockey VM 2018, der løber af stablen fra den 4. til 20. maj i Herning og i København, nu har udskrevet en navnekonkurrence via den officielle Facebook-side.

Fans fra hele verden kan således stemme med om maskotten, hvilket af disse navne maskotten skal bære:

  • Hero
  • SlapDuck
  • Ugly Puckling
  • Duckly

 
Afgiv din stemme her og vær med i konkurrencen om 2 VIP billetter til finalekampen – klik her

Hvorfor en grim ælling?

Om valget af ”Den grimme ælling” som inspiration fortæller Enver Hansen fra Ishockey VM 2018:

-Valget faldt på ællingen, fordi den er helten i den store danske eventyrforfatter H. C. Andersens fortælling om ”Den grimme ælling”, der viste sig at være en svaneunge og efter mange trængsler i andegården udviklede sig til at blive en smuk svane. 

-Svanen er tilmed Danmarks nationalfugl, og eventyret om ”Den grimme ællings” forvandling afspejler også dansk ishockeys udvikling gennem de seneste 15-20 år, hvor landsholdet er gået fra C-gruppen til 15 års uafbrudt deltagelse i A-gruppen med verdens 16 bedste ishockeylandshold. Og hvor Danmark med 11 NHL-spillere er det land i verden, der i forhold til antallet af udøvere i landet har udviklet flest spillere til verdens bedste ishockeyliga, NHL, siger Enver Hansen.

Navnekonkurrencen afsluttes mandag d. 19. juni, og maskotten vil efterfølgende blive brugt aktivt i promoveringen af Ishockey VM 2018 i både Danmark og udlandet. Og naturligvis i stor stil undervejs i de 17 dage i maj næste år, hvor VM afholdes.

 

Tilbage til oversigt

OFFICIAL PARTNERS 2018 IIHF ICE HOCKEY WORLD CHAMPIONSHIP