Det internationale ishockeyforbund

We become heroes:

We become heroes:

Hør Carpark Norths officielle WM-sang

Publiceret 26.03.2018 13:02 GMT+4 | Forfatter Organisationskomité
Når nogle af verdens allerstørste sportshelte kommer til Danmark til maj for at kæmpe om medaljer og hæder til Ishockey VM, får danske Carpark North en hovedrol

Den danske rocktrio var ikke et øjeblik I tvivl, da de blev spurgt om at lave den officielle VM-sang. Foto: Ian Isak

Den første kontakt mellem Carpark North og VM-selskabet blev taget tilbage i september, og der var ikke mange knaster, der skulle høvles af, før aftalen var i hus. Rock-trioen fik således hurtigt æren af at levere den musikalske signatur med den officielle VM-sang ”Heroes”.

-Det er ikke hver dag, at man bliver spurgt, om man vil stå bag en sang til et kæmpe VM, så betænkningstiden var egentlig kort. Hånden på hjertet var vi dog ikke klar over, hvor stort det her VM er, men det er virkelig gået op for os under arbejdet med sangen de seneste måneder. Vi har forsøgt at skabe et voluminøst rocknummer, der hylder fælleskabet omkring en så stor global sportsbegivenhed. Og vi er også super stolte af at have den finske rockstjerne Samu Haber med på sangen, siger forsanger Lau Højen.

En sang der vil gå verden rundt

Ishockey VM vil blive fulgt af mere end 1.3 milliard mennesker verden over på Tv, ligesom mere end 400 medier vil komme til landet i maj, hvor der skal rapporteres fra kampene og stemningen i København og Herning. Og sangen ”Heroes” vil få en særlig betydning.

Salg-og marketingdirektør for Ishockey VM, Maja Grimnitz, fortæller.

-Der vil være et enormt globalt fokus på Danmark, når vi for første gang nogensinde skal afholde Ishockey VM. ”Heroes” bliver hele VM’s sang, og den vil blive spillet massivt både før og under VM, hvor blandt andet en lang række internationale Tv-broadcastere vil bidrage til, at den kommer ud i mange afkroge af verden og på nogle rigtige store markeder som det nordamerikanske, russiske, tyske og i hele Skandinavien.

Lyt til ”Heroes” her: CarparkNorth.lnk.to/Heroes

 

Tilbage til oversigt

OFFICIAL PARTNERS 2018 IIHF ICE HOCKEY WORLD CHAMPIONSHIP